Simon Heide Petersen

Hvis du oplever symptomer på stress skal du være meget velkommen til at henvende dig og i fællesskab kan vi beslutte os for hvordan vi skal arbejde med den. 

​

Det er i samtalerne med dig omkring stress selvfølgeligt vigtigt at forholde sig til hvorfor du har udviklet din stressreaktion, men sporet kan desværre nogle gange ende blindt.

​

Vores arbejdsliv er ofte kompliceret, vekselvirker med privatlivet, konkrete arbejdsopgaver kan både være spændende, men samtidig sætte gang i en stressreaktion uden at vi i første omgang mærker dette som et ubehag. Derfor kan det til tider være en stor udfordring, via analytisk tænkearbejde, at isolere de enkeltfaktorer i arbejdslivet, der har skabt din stressreaktion.

 

Derfor er det vigtigt, at du er indstillet på at denne dagsorden kan vige pladsen for en anden og mere pragmatisk, der handler om, hvordan du kan håndtere din situation.  

 

Min indstilling vil i udgangspunktet være, at der skal indledes en dialog med arbejdspladsen for at sikre at du kan undgå en sygemelding eller kan genoptage arbejdet på de bedst mulige betingelser. Hvis du tænker, at det kan blive vanskeligt at indlede sådan en dialog så husk at du som medarbejder sandsynligvis har en tillidsrepræsentant du kan tage kontakt til og hvis du er medlem af en fagforening kan du søge råd og vejledning her. Der kan muligvis også være mulighed for at inddrage din HR-afdeling.

 

Hvis der er behov for det, kan samtalerne hos mig placeres strategisk ift. de møder med din arbejdsplads, der måtte blive aftalt som en del af denne dialog. En del af dagsordenen kan være at forholde sig til hvilke betingelser, der skal være tilstede for at du kan fungere på dit arbejde igen og hvorledes du får disse udtrykt til din ledelse bestemt og samtidig respektfuldt.   

​

Når dialogen er etableret kan den danne et naturligt udgangspunkt for at ændre på indholdet i din stilling i nogle afgrænsede perioder, der så kan blive evalueret på.

 

Der kan så samtidig arbejdes terapeutisk med de principper, der præger din indstilling til dit arbejde, hvis disse gør dig sårbar overfor at udvikle stress.

 

Det kan bla. dreje sig om følgende:

​

• Hvis jeg får faglig kritik betyder det, at man ikke kan lide mig

• Hvis andre klarer sig godt fagligt gør det min præstation dårligere

• Succes og magt betyder alt

• Jeg skal være forberedt på alt

• Verden består af vindere og tabere

• En arbejdsopgave skal løses perfekt ellers bliver resultatet en fiasko

• Det er ydmygende at bede om hjælp

• At begå en fejl er et udtryk for personlig inkompetence

• Hvis jeg siger nej til at hjælpe en kollega er jeg et dårligt menneske

• Jeg har over årene opbygget en erfaring som gør at jeg skal have en bagstopper funktion

• Jeg skal hele tiden være på jagt efter nye udfordringer og arbejdsopgaver

• Jeg kan ikke opgive nogle af mine arbejdsopgaver, da det vil være ødelæggende for min karriere

• selvom jeg kan mærke massive stress symptomer kan jeg ikke gå i dialog med min arbejdsplads omkring det, da det vil have betydning for min anseelse og status

​

Sådanne principper, eller leveregler, kan være et produkt af din livshistorie, men også af de erfaringer du har høstet i dit arbejdsliv. Måske kollegaer du har kendt har haft stor betydning for dig og virker som rollemodeller eller visse begivenheder står særlig stærkt i hukommelsen og tjener som reference for din måde at arbejde på. 

​

Indtrykket er også, at vores arbejdskultur generelt er blevet mere konkurrencepræget og krævende. Vi skal brænde for vores arbejde, være ambitiøse og omstillingsparate, kunne motivere andre og have lyst til at gå forrest. 

 

Når vi har det fornødne overskud kan sådan en indstilling til arbejdet virke som en enorm drivkraft, men risikoen for at blive stresset forøges, da der kan opstå en følelse af at vi aldrig helt slår til, at vi aldrig helt er gode nok.   

​

Det kan være interessant - og er jo i udgangspunktet uforpligtende - at få afdækket de principper, der regulerer din indstilling til arbejdet. Det kan så til gengæld være svært at ændre på dem og det første spørgsmål der skal besvares er, hvorvidt du egentlig er motiveret? At søge et opgør med disse principper og erstatte dem med andre vil i sagens natur reducere din sårbarhed overfor at udvikle stress, men samtidig skal hele forståelsen af, hvad arbejdslivet har af betydning for dig måske gentænkes. Er du parat til at få et mere afslappet forhold til dit arbejde, der måske indebærer at du risikerer at blive forbigået på en række områder du anser som vigtige ift. dine nuværende ambitioner?

​

Hvis du ikke kan svare “ja” vil et samtaleforløb mere tage karakter af et coachingforløb end et psykoterapiforløb. Dvs. forløbet vil ikke have fokus på at understøtte en mental forandringsproces, men derimod på at du kan føle dig tilstrækkelig tryg og sikker til at træffe de valg, der ligger foran dig.  

​

Stress knytter sig ikke altid til, at du har en uhensigtsmæssig indstilling til dit arbejde, men kan dreje sig om mere klassiske problemstillinger som arbejdspres, omstruktureringer, mangelfuld introduktion til arbejdsopgaver, ukontrollable arbejdstider og/eller mobning/chikaneri.  Du har forsøgt at indgå i en dialog med ledelsen, men forgæves.

 

Du er måske ude i nogle mere radikale overvejelser, hvad angår dit job og her kan det også være en god idé at have et sted at gå hen og drøfte disse, da konsekvenserne kan virke uoverskuelige. Der kan også knytte sig nogle stærke følelser til situationen, da du i dialogen måske flere gange har haft opfattelsen af, at der ville blive ændret i din arbejdssituation uden at dette er sket.

Uanset hvad der gør sig gældende i din situation skal du være velkommen til at kontakte mig.